Kan jeg redigere de oplysninger, der vises på min LinkedIn-profil?

Ja. Du administrerer, hvilke oplysninger der vises på din LinkedIn-profil. Du kan tilføje, redigere eller fjerne oplysninger fra flere sektioner på din profil. Få flere oplysninger om at redigere din profil.

Kan jeg kontrollere, om mine profiloplysninger på LinkedIn vises i søgninger fra andre tjenester såsom Google og Bing?

Ja, du kan vælge, om din profil skal vises, når nogen søger efter dig på tjenester som Google og Bing. Du kan endda tilpasse, hvilke oplysninger der vises på tjenester som Google og Bing, eller du kan vælge, at din profil kun skal være synlig på LinkedIn. Få flere oplysninger om at tilpasse synligheden af din offentlige profil.

Hvem vil se, at jeg har opdateret min LinkedIn-profil?

Dine profilredigeringer bliver delt med dit netværk, medmindre du slår notifikationer fra. Administrer dette i dine indstillinger.

Hvordan kan jeg vide, hvem der har besøgt min profil?

Med funktionen Hvem har set din profil, der findes her, kan du se, hvem der for nylig har besøgt din profil. Det kan også give tendenser og indsigt, herunder stigninger i profilvisninger, og hvor dine besøgende arbejder.

 

Bemærk, dette ikke vises, hvis der ikke har været nogen besøgende på din profil inden for de seneste 90 dage. Som udgangspunkt forsøger vi at vise dig mindst fem visninger inden for ethvert tidsrum. Find ud af, hvordan Hvem har set din profil fungerer.

Er der en måde at se på en persons profil på, uden at personen ved, at det var mig?

Ja. Du kan justere det, andre ser om dig, når du besøger deres profil. Gå til dine indstillinger, og gennemgå Indstillinger for visning af profil, og vælg, hvor mange oplysninger du vil dele, når du besøger andre personers profiler.

 

Bemærk, at når du aktiverer Privat tilstand i denne indstilling, kan du ikke se, hvem der har set din profil, medmindre du har et Premium-abonnement.

 

Få mere at vide om at besøge profiler i Privat tilstand eller Delvist privat tilstand.

Hvad kan jeg gøre, så min aktivitet på LinkedIn ikke advarer min arbejdsgiver om, at jeg leder efter et andet job?

Din jobsøgningsaktivitet på LinkedIn bliver ikke delt med andre. Vi sender ikke opdateringer eller meddelelser til dine forbindelser eller din arbejdsgiver, når du ser på et jobopslag eller søger et job via LinkedIn. Gå til dine indstillinger for at administrere, hvordan andre ser din LinkedIn-aktivitet, ved at begrænse notifikationer, når du tilføjer forbindelser eller redigerer din profil.

Skal jeg dele oplysninger for at øge mine chancer for at blive fundet af en rekrutteringskonsulent?

Ja, og her er nogle ting, du kan gøre:

 

Bemærk, at vi ikke fortæller andre om din beslutning om at underrette rekrutteringskonsulenter. Vi underretter ikke din arbejdsgiver, rekrutteringsmedarbejdere i din nuværende virksomhed eller andre i dit netværk.

Hvordan kan jeg administrere de oplysninger, som LinkedIn har om mig?

Du kan angive dine delingspræferencer ved at gå til kontoindstillinger. Du kan gennemgå indstillingerne i hver kategori for bedre at forstå, hvordan LinkedIn anvender dine personlige data, og hvordan du kan administrere dem.

 

Kontoindstillingerne er inddelt i fire kategorier: Konto, Privatliv, Annoncer og Kommunikation:

 

  • Kontoindstillinger administrerer dine loginoplysninger, indstillinger for webstedet, tredjepartsintegrationer og meget mere.

  • Privatlivsindstillingerne ændrer, hvordan LinkedIn anvender dine data – og hvordan andre, herunder rekrutteringskonsulenter, kan indsamle og anvende oplysninger om dig og din aktivitet på LinkedIn.

  • Indstillinger for annoncering administrerer, hvilke oplysninger om dig LinkedIn anvender til annonceformål.

  • Kommunikationsindstillinger administrerer hyppigheden og den type kommunikation, du modtager fra LinkedIn.

Hvordan lukker jeg min LinkedIn-konto og sletter alle data, LinkedIn har om mig?

Selvom vi er kede af, at du forlader os, kan du altid sende en anmodning om at lukke din LinkedIn-profil. Det tager ca. 30 dage, før vi har fjern dine alle oplysninger fra vores systemer. Få flere oplysninger om at lukke din konto.

Hvordan kan jeg se de data, som LinkedIn har om mig?

Du kan anmode om en kopi af dine personlige data ved at gå til kontoindstillinger. Vi giver dig dine data i et format, der er let at læse. Afhængigt af hvad du anmoder om, kan det tage op til 24 timer. Se, hvilke typer kontodata du kan downloade.  

Hvordan kan jeg administrere de annoncer, jeg får vist?

Du kan administrere de oplysninger, som LinkedIn anvender til at vise dig relevante annoncer, ved at justere dine annonceindstillinger. Det kan tage op til 48 timer, før ændringerne træder i kraft. Bemærk, at selvom du framelder dig, vil du stadig se annoncer fra os og vores annoncepartnere. Annoncerne vil bare ikke længere blive tilpasset til dig.

 

Vi leverer tilpassede annoncer ved hjælp af data, som du giver os, herunder din stilling, generelle placering, karriereinteresser og branche samt data, som vi indsamler om dine interaktioner på LinkedIn. Det omfatter artikler, du har læst, samt personer og virksomheder, du følger. Derudover leverer vi annoncer til medlemmer, besøgende og andre på og uden for vores tjenester via en række annoncenetværk og -børser.

 

Få flere oplysninger om at administrere dine annoncepræferencer.

Hvordan reducerer jeg antallet af e-mails, jeg modtager fra LinkedIn?

Hvis du ikke længere ønsker at modtage en bestemt type e-mail fra LinkedIn, kan du klikke på Afmeld nederst i den pågældende e-mail. Hvis du vil administrere typerne og hyppigheden af e-mails, du modtager fra os, skal du gå til Indstillinger for e-mailfrekvens.

 

Visse e-mails om administration af din konto eller køb, du foretager på LinkedIn, kan blive sendt til dig, selvom du fravælger al anden e-mailkommunikation. Dette kan f.eks. ske, hvis vi er underlagt juridiske forpligtelser om at sende en bestemt meddelelse, skal sende dig vigtige oplysninger om din LinkedIn-konto eller svare på dine anmodninger.

 

Få mere at vide om, hvordan du administrerer de mails, du modtager fra LinkedIn.